Brug af haveredskaber
I vores vedtægter står der følgende:
I tidsrummet 1. maj til 1. september må motorplæneklippere og motordrevne redskaber ikke anvendes før kl. 9.00 og efter kl. 15.00 på lørdage samt før kl. 10.00 og efter kl. 13.00 på søn- og helligdage.


Hjertestarter
Vi har sammen med vores naboforening en hjertestarter, som er placeret på værkstedsbygningen Kyndeløse Nordmarksvej 29a.
Herudover er der placeret hjertestarter på Smedegårdsvej 5 E og Stendyssen 38.
Smedegårdsvej
Smedegårdsvej er en grusvej, så vi selv vedligeholder. Der ligger bunker med grus. Så alle har mulighed for at fylde huller op. Om foråret behandles vejen dustex, som er et harpiksprodukt, som holder på støvet. Der er 20 km hastighedsbegrænsning på vejen, som vi alle – også vores gæster – bedes overholde.


Vi har 2 Facebook grupper – Nordmarken, som er en åben gruppe, for alle I Kyndeløse Nordmark. Derudover har vi Smedegårdsvej fælleskab, som er en lukket gruppe – kun for medlemmer af Nordre Smedegårds grundejerforening.
